Aalborg blev som den første danske by udsat for luftangreb. Den 23. april 1940 kunne Aalborg Amtstidende berette om den første nats oplevelser med at sidde i beskyttelsesrum.

Så har vi prøvet den første nat i bombekældrene. Klokken halv to hylede ‘Hæse Frederik’, som Göteborgerne kalder sirenen, sine ildevarslende toner udover søsterbyerne. Søvndrukne sprang folk ud af sengene og iførte sig det nødvendigste tøj, inden de vaklede ned i bomberummene med børnene ved hånden eller på armen. Trapperne var kun glimtvis oplyst af lommelygters spinkle stråler. Småbørn klynkede og græd, de lidt større spurgte og spurgte i én forvirret ordstrøm - det var lidet hyggeligt og ingen vidste, hvor længe det skulle vare, mens alle frygtede, dette her skal gentage sig aften efter aften, nat efter nat.

Adskillige steder havde man efter evne gjort det så ‘hyggeligt’ i bombekældrene, som forholdene tillader. Man gjorde sig det ‘bekvemt’ i udrangerede lænestole, på vaskehusbænke og faldefærdige divaner. Mange havde taget romaner og illustrerede blade med for at have lidt til underholdning, nogle havde fyldt lommerne med chokolade og appelsiner, andre delte cigaretter ud med rund hånd, og de mest fremsynede havde fyldt kaffe på termokanderne. I hvert fald i den første time af vor kældertilværelse blev der ikke megen ro til læsning. Snakken gik, der blev åbnet for alle sluser, og folk der i hele deres liv ikke har vekslet ti ord sammen, kom i aftes på den mest fortrolige talefod. Mange skel faldt, i sådan en kælder bliver folk hurtigt rystet sammen til én stor familie.

Efter to en halv times ophold i kældrene - man begyndte efterhånden at småfryse og længes efter, at der skulle blive blæst af - kom endelig påny et signal fra sirenerne. Det var ved firetiden i morges. Da man stavrede op ad trapperne, kvidrede fuglene den yndigste morgensang.