De 24 timers forberedelse

Hvad skal i gøre i de 24 timers forberedelse?

I skal:

• sætte jer godt ind i det udleverede prøvemateriale
• sætte jer godt ind de tekster om emnet, I har fået i undervisningen

Og på grundlag af disse to slags materiale, skal I så forberede en mundtlig fremlæggelse om emnet, hvor I opstiller, analyserer og diskuterer en eller flere vigtige faglige problemstillinger i materialet.

Tidligere (indtil 2012) skulle man også finde supplerende materiale i forberedelsestiden. Det var et krav. Det er det ikke mere, så I behøver ikke gøre det. Men har I tid og overskud til det, og kan I finde godt og relevant supplerende materiale, så må I gerne gøre det, og det vil sandsynligvis tælle på plussiden ved bedømmelsen.

Det må bare ikke gå ud over det væsentlige: at I har styr på prøvematerialet og materialet fra jeres undervisning.

På denne del af siden kan I få råd til, hvad I skal gøre i løbet af de 24 timers forberedelsestid.