Arbejdet med kilderne

Når I i forberedelsestiden arbejder med de kilder, der er i jeres prøvemateriale (og evt. også med kilder, I har fundet selv), så skal I tænke over følgende:

1. Hvad er det for en kilde?
Hvem har lavet den? Hvorfor? Hvornår? I hvilken situation? Til hvem? Med hvilket formål?

2. Hvad står der i kilden?
Hvad er det vigtigste, der står i kilden? (Hvis det er et billede: Hvad er det vigtigste, det viser, og hvordan viser det det?) Prøv at sammenfatte det. Marker steder i kilden, som er særligt interessante (fx med farveoverstregninger), så I let kan finde frem til de centrale steder i kilden i jeres videre arbejde i forberedelsestiden og ved den endelige eksamen

3. Hvad fortæller kilden om vores emne og problemstillinger?
Hvad viser kilden? Hvad kan kilden fortælle om det emne, vi arbejder med? Hvilke spørgsmål kan vi bruge den til at give svar på?

4. Er det en god kilde?
Hvor brugbar er kilden? Ved ophavsmanden, hvad han skriver om? Er han en 'kvalificeret betragter'? Er kilden repræsentativ, typisk? Har kilden en bestemt tendens, som vi skal være på vagt overfor? Er det en god kilde? Til hvad? Og evt. også: Hvad er det ikke en god kilde til?

En dansk soldats dagbog fra krigen i 1864 kan f.eks. ikke bruges til at sige noget om, hvorfor krigen kom. Men dagbogen kan sige meget om, hvordan de menige soldater oplevede krigen. Omvendt kan dokumenter med den danske regerings drøftelser i tiden op til og under krigen i 1864 bruges til at forstå, hvorfor det kom til krig, Men vil man have et billede af, hvordan det var at være kanonføde i krigen, er de ikke til megen nytte.

Kilder kan bruges til mange ting, alt efter hvilke spørgsmål vi som historiske undersøgere stiller til dem. Men der er også ting, en bestemt kilde ikke kan bruges til at svare på.

Og noget af det første, I skal tænke over, når I sidder med en kilde, er altså: Hvad kan denne kilde bruges til at sige noget om i forbindelse med det emne, I har? Hvilke historiske spørgsmål (problemstillinger), kan I ved hjælp af kilden opstille og svare på?


De samme punkter kan bruges ved fremlæggelsen
Når I laver jeres fremlæggelse ved eksamen, skal fremlæggelsen være struktureret af de problemstillinger, I har opstillet. I skal ikke bare bevidstløst gennemgå kilderne en ad gangen. I skal være styret af jeres spørgsmål. Det er dem, I skal svare på.

Men I skal jo samtidig bruge kilderne i prøvematerialet til at svare på spørgsmålene, så I vil nok komme ud for alligevel at sige noget om først den ene, så den anden af kilderne. Og her kan I måske bruge nogenlunde samme fremgangsmåde, når I kort fortæller om kilden:

1. Hvad er det for en kilde?
2. Hvad står der i den? (citér evt. udvalgte steder)
3. Hvad er det centrale, kilden viser om det emne og de spørgsmål, jeg har arbejdet med?
4. Er den en god kilde?

5. Til sidst kan man evt. samle op og kort gentage, hvad det centrale er, som denne kilde fortæller om det spørgsmål og det emne, vi arbejder med.