Sæt jer grundigt ind i emnet

I skal sætte jer grundigt ind i det emne, I har trukket. Det gør I ved at

• læse det udleverede prøvemateriale
• læse i de tekster om emnet, I har fået i undervisningen

Prøvematerialet får I udleveret ved eksamen. Teksterne fra undervisningen har I fået af jeres lærer i løbet af de tre års historieundervisning.

Meget af det har I fået i elektronisk form. Så hvis I mangler noget af det, kan I måske finde det i Lectio ved at gå ind under jeres historiehold og kigge under aktiviteter eller under det emne, I har trukket i jeres studieplan/undervisningsbeskrivelse for historie. Her kan I hente teksterne igen.

Det kan også være smart at skaffe sig viden om sit emne ved at læse et leksikonopslag på nettet eller en FaktaLink-artikel. På den måde kan man let få overblik over det centrale.

Hvis I fx har trukket emnet hekseprocesser, så skal I vide så meget om det, at jeres lærer og censor kan høre, I har godt styr på de centrale ting i forbindelse med hekseprocesserne. I skal ikke vide alt, men det afgørende (fx hvornår de startede, hvorfor, hvor mange der blev forfulgt, hvordan forfølgelserne foregik, og hvornår hekseprocesserne stoppede igen og hvorfor), det skal I helst vide.

Og din viden får I altså dels ved at genlæse de vigtigste af teksterne fra jeres undervisning, dels ved fx at læse nogle leksikonartikler om det på nettet.

Det er dog vigtigt, at I ikke bruger så meget tid på at læse tekster fra undervisningen og tekster på nettet, at I ikke får arbejdet grundigt nok med prøvematerialet. Det vil være en stor fejl. Det er nemlig prøvematerialet, I kommer til at snakke mest om ved eksamen.

Men hvis I sørger for at sætte jer grundigt ind i prøvematerialet og de vigtigste tekster om emnet, I har fået i undervisningen, så kan det godt være en fornuftig idé også at skaffe sig lidt viden fra internettet. Når I søger på nettet, får I måske samtidig ideer til ekstra materiale, I kan medbringe.

Det er ikke et krav, at I skal finde supplerende materiale. Men falder I over en god kilde eller en god historisk tekst om jeres emne, som I kan se, I vil kunne bruge ved jeres fremlæggelse, så skader det ikke at printe den ud og tage den med. Sålænge I bare også husker at bruge bilagene i det trukne eksamenssæt og jeres materiale fra undervisningen.


Hvad kan I gøre for hurtigt at få mere baggrundsviden om jeres emne på nettet?
Når I begynder arbejdet med jeres emne, så er det nærmest sikkert, at I vil kunne få meget ud af at finde de relevante artikler på Nationalencyklopædien og Wikipedia.

Har I trukket et emne, der drejer sig om Europa- eller Verdenshistorie, så kan I også kigge på den engelske udgave af Wikipedia (eller andre sprog). Der findes langt flere og langt større artikler på de udenlandske versioner af leksikonet.

Leksikon for det 21. århundrede er en anden god mulighed. Leksikonet er skrevet fra et venstreorienteret udgangspunkt, men rummer mange gode artikler, ikke mindst om historiske emner.

I har måske haft lærere, som har advaret jer mod Wikipedia, og det er da også rigtigt, at det (som andre leksika) kan rumme fejl. Det giver heller ikke så meget bonus, hvis man ved eksamen siger: “På Wikipedia har jeg læst at...” Så lad være med det. Men det er faktisk et genialt leksikon, når man skal skaffe sig grundlæggende viden om mange historiske emner, så trækker du fx et emne som hekseprocesser, så vil det være tosset ikke lige at se, hvad den danske og den engelske Wikipedia (og også gerne nogle af de andre her nævnte netleksika) skriver om det.


Google
Google er naturligvis et oplagt redskab at bruge. Prøv at lave forskellige søgninger på nøgleord i forbindelse med dit emne. Lav evt. også søgninger, hvor ordet kilde indgår (’source’ eller ‘primary source’ på engelsk), hvis du vil se, om du også kan finde kilder om emnet.

Du må ikke ukritisk bruge oplysninger fra mærkelige hjemmesider, du lige er faldet over. Den slags risikerer at trække ned ved i bedømmelsen. Du skal tænke nøje over, om det er gode, troværdige sider, du bruger. Men er det bare det, skal du ikke holde dig tilbage. Internettet og Google er fantastiske redskaber til at skaffe viden.


SKODA
En database som SKODA (med FaktaLink og Infomedia-avisartikler) kan også være et godt redskab til at få mere viden om dit emne.

Især FaktaLink-artiklerne vil nok være relevante i denne forbindelse. Det kan være lidt af en tidsrøver at finde brugbare avisartikler i Infomedia-databasen (og det er som regel heller ikke så interessant, når man arbejder med historiske emner), men en FaktaLink-artikel kan give dig et hurtigt overblik over et emne.

Siden kræver en adgangskode, som du skulle have fået besked om via Lectio. Koden skifter hvert halve år.


Historiesider på nettet
Der findes uendeligt mange gode historiske sider på nettet. Så mange, at det ikke er muligt at give et bare nogenlunde overblik over de vigtigste af dem. Alligevel skal en enkelt dog nævnes, fordi den dels rummer gode oversigtstekster, dels rummer kilder, I måske kan bruge som supplerende materiale, hvis I trækker et danmarkshistorisk emne:

Danmarkshistorien.dk

Kan I ikke finde noget brugbart dér, må I selv lede videre andre steder.


Brug ikke for meget tid på nettet
Og som tidligere sagt: At skaffe sig ekstra baggrundsviden på nettet er et supplement til det materiale, I først og fremmest skal bruge i forbindelse med jeres fremlæggelse.

I må ikke spilde så meget tid på nettet, at I ikke får sat jer ordentligt ind i det udleverede prøvemateriale og de tekster I har fået i undervisningen.

Meget af jeres arbejde kommer til at foregå med gammeldags papirtekster.

Men hvis I bare husker det, så kan internettet naturligvis være et vigtigt supplement til de trykte materialer og et fantastisk arbejdsredskab også ved en historieeksamen.