Den historiske kontekst

Man skal først og fremmest sætte sig grundigt ind i det specifikke emne, man har trukket, og i det udleverede prøvemateriale.

Det er det vigtigste. Hvis man ikke har sat sig ordentligt ind i det, så er det svært at få en god karakter.

Men når det er sagt, så er det også en god ide, hvis man har lidt styr på de historiske begivenheder, der udgør rammen om det emne, man har trukket. Eller med et fint ord: den historiske kontekst.

Lad os tage et eksempel.

Du har trukket emnet ’Sabotage under den danske besættelse 1940-45’.





Det emne, du først og fremmest skal have styr på er derfor sabotagen under besættelsen. Hvornår startede den? Hvem lavede aktionerne? Hvilke mål var aktionerne rettet mod? Og mere af samme skuffe.

Det er det, du først og fremmest kommer til at snakke om under eksamen.

Men du risikerer også at blive spurgt til din viden om den historiske kontekst.

Den historiske kontekst er ting, der ligger udenfor emnet, men som alligevel har relevans, hvis man skal forstå emnet.

Når det gælder sabotagen, må man f.eks. sige, at man ikke kan forstå sabotagen og sabotagens udvikling uden at kende lidt til modstandsbevægelsen og dens udvikling.

Og modstandsbevægelsens udvikling kan kun forstås på baggrund af de generelle forhold i Danmark under besættelsen (samarbejdspolitikken mellem de danske myndigheder og besættelsesmagten i de første år, folkestrejkerne i sommeren 1943 m.m.).

Strengt taget kunne man godt tilføje endnu en ring yderst på figuren, der hedder ’2. verdenskrig’, for forholdene i Danmark under besættelsen, modstandsbevægelsens udvikling og sabotagen hænger også sammen med, hvad der skete i 2. verdenskrig udenfor Danmarks grænser.

Sandsynligvis vil der ikke være tid til at bore så meget i 2. verdenskrigs generelle forløb under din eksamen, hvis du har trukket emnet ’sabotage’. Men et par spørgsmål, der skal tjekke, om du kender noget til samarbejdspolitikken under besættelsen, og om du ved noget om, hvad modstandsbevægelsen lavede udover sabotageaktioner, det er der gode chancer for, at du får.

Trækker du emnet ’Sabotage under den danske besættelse 1940-45’ vil det derfor være en god ide som led i forberedelsen også at læse nogle korte oversigtstekster om besættelsen og modstandsbevægelsen.


Overdriv nu ikke!

Det er altså en god ide at have en bredere viden om emnet, så man også kan sige lidt om den historiske kontekst.

Men alt med måde.

Der er elever, som har brugt så meget energi på at sætte sig ind i baggrunden for deres emne, at de ikke har haft tid til at få ordentligt styr på prøvematerialet og kerneemnet.

Og det er dumt!

Det er trods alt jeres viden om det konkrete emne og jeres evne til at arbejde fornuftigt med prøvematerialet, I først og fremmest bliver bedømt på.

Men når I har styr på det, så er det ikke nogen dum ide også at sætte jer lidt ind i konteksten.