Hvor meget skal I tænke på kildekritik, når I arbejder med prøvesættet?

Det meste af den energi, I skal bruge på jeres kilder i det trukne prøvemateriale, skal I bruge på at tænke over, hvad der står i dem, og hvad de kan bruges til. Det er den største og vigtigste del af arbejdet i forbindelse med jeres eksamen.

Men I skal også bruge lidt af jeres energi på at tænke på kildekritik, når I sidder med kilderne. Ikke meget, men lidt.

Som I kan læse et andet sted på siden, er kildekritik en vigtig del af historiefagets metode. Derfor er det en god ide, at I viser, I kan tænke kildekritisk ved jeres eksamen. Det er ikke det eneste, I skal vise ved eksamen, men man må gerne kunne høre, at I også ved lidt om kildekritik.

Hvordan kan I så vise det?

Det kan I gøre ved at bruge nogle enkelte af de kildekritiske begreber (førstehåndskilde/andenhåndskilde, samtidig/ikke-samtidig, tendens m.m.), når I snakker om kilderne i prøvesættet.

Husk bare at bruge begreberne rigtigt. Det trækker ned, hvis I fx bytter om på, hvad der er en primær kilde og en førstehåndskilde. Det er faktisk bedre ikke at bruge et begreb end at bruge det forkert.

I kan læse mere om de kildekritiske begreber her.

Når I skal demonstrere, at I godt ved noget om kildekritik ved den mundtlige fremlæggelse, så er det vigtigt at forstå én ting. I har ikke tid til at inddrage de kildekritiske begreber ret meget, når I snakker om kilderne. Det vigtigste i arbejdet med kilderne er at forklare, hvad der står i dem, og hvad de fortæller om de problemstillinger, I skal undersøge.

I kan komme med nogle enkelte kildekritiske bemærkninger under fremlæggelsen, når det er relevant. Men I skal ikke slavisk gennemgå alle de kildekritiske begreber fra ende til anden i forbindelse med kilderne. Det er der ikke tid til.

I skal flashe lidt kildekritik. Demonstrere lidt kildekritisk bevidsthed.

Det vil være nok til at vise lærer og censor, at I har en ide om, hvad kildekritik går ud på og skal bruges til.