Kildekritik – eller med et bedre ord: kildeanalysen

En historiker kan bruge mange forskellige metoder, når hen prøver at finde ud af, hvad der skete i fortiden. Der findes ikke én historisk metode.

Men der findes alligevel noget, som de fleste vil sige er noget centralt ved alle historikeres arbejde, uanset hvilke metoder de ellers benytter sig af, og det er den såkaldte kildekritik.

At det forholder sig sådan, hænger sammen med noget særligt for faget historie.

Historie vil finde ud af, hvad der skete i fortiden. Men fortiden er væk. Historie studerer noget, som ikke er her mere. Det Danmark, der eksisterede i f.eks. 1890, er endegyldigt væk. Det kan ikke bringes tilbage.

Hvordan kan vi så undersøge Danmark på den tid? Hvordan kan vi studere noget, som er væk?

Det kan vi, fordi fortiden heldigvis har efterladt forskellige spor. Og de spor kan historikeren bruge som kilder, når hun vil forsøge at konstruere et billede af, hvordan fortiden var.

Kilder kan være mange ting: kirker, borge og andre spor i landskabet sat af fortidens mennesker eller knogler og våben, som arkæologer graver frem.

Den slags kilder forsøger ikke at viderebringe et budskab til os. De er bare. Og så er det ellers op til historikeren at bruge dem til at sige noget om fortiden.

Men der er også en anden slags kilder. Nogle af kilderne fra fortiden prøver at fortælle os noget.

En konges dagbog, en avisartikel fra 1890, en tekst på en runesten.

Den slags kilder er ikke bare stumme levn fra fortiden. De rummer også selv en beretning om, hvad der skete i fortiden.

Og det er her, kildekritikken kommer ind. Kan vi stole på kildens beretning? Hvor har forfatteren sin viden fra? Er det en god og troværdig kilde?

Der er ingen grund til at gøre kildekritik til noget mystisk og indviklet.

Kildekritik er i virkeligheden bare nogle ret simple spørgsmål til, hvor vi har vores oplysninger om fortiden fra, og om vi kan stole på dem.

Kildekritik er altså en central del af historiefagets metode. Men kildekritik burde nok i virkeligheden kaldes kildearbejde eller kildeanalyse, for det handler ikke bare om at være kritisk overfor kilder; det handler lige så meget om at finde og bruge kilder på en fornuftig måde.