Problemformulering

”Jeg vil skrive om 1. verdenskrig”, kommer du måske til din lærer og siger. Jo, tak. Men hvad?

Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare ”skrive et eller andet” om dit emne. Der skal være et fokus, nogle bestemte ting du vil undersøge. Hvad det er, skriver du i en kort problemformulering.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.


Hvordan ser en problemformulering ud?

Normalt er problemformuleringen lavet som en række underopgaver i stigende taksonomisk orden (redegørelse – analyse/undersøgelse – diskussion/vurdering):

• Redegør for begivenhederne op til 1. verdenskrigs start.
• Undersøg forskellige forklaringer på, hvorfor 1. verdenskrig brød ud.
• Diskutér 1. verdenskrigs betydning for det 20. århundredes historie.

Det er en form, der er meget brugt i forbindelse med historieopgaven. Du kan se eksempler på emner og problemformuleringer fra tidligere år her på siden.

Men problemformuleringen kan også være formuleret som en række almindelige hv-spørgsmål:

• Hvilke begivenheder førte op til udbruddet af 1. verdenskrig?
• Hvorfor brød 1. verdenskrig ud?
• Hvilken betydning har 1. verdenskrig haft for det 20. århundredes historie?


Tag gerne udgangspunkt i en undren

Et godt sted at starte arbejdet med at lave en problemformulering er at tage udgangspunkt i et eller andet historisk forhold, som du undrer dig over; noget som du godt kunne tænke dig at få en forklaring på: ”Hvordan kan det egentlig være at...?” Mange gange udspringer en god undren af et paradoks, dvs. af at noget ikke er, som man umiddelbart skulle tro, det var, men det kan også bare være et vigtigt historisk spørgsmål, som du gerne vil have svar på.

Her er nogle enkelte eksempler:

• Hvorfor var det Europa, der fra 1400-tallet og frem opdagede resten af verden og ikke f.eks. Kina, datidens højest udviklede land, der opdagede Europa?

• Hvorfor tabte Tyskland 2. verdenskrig?

• Hvorfor lavede Sovjetunionen, England og Frankrig ikke en alliance før 2. verdenskrig, så de lettere kunne have slået Hitler?

• Var den sorte død i 1300-tallet forårsaget af pest, eller var det i virkeligheden en anden sygdom?

• Hvorfor kom kvindernes frigørelse først for alvor i løbet af 1960’erne i de højtudviklede vestlige lande?

• Hvorfor brød Romerriget sammen?

På baggrund af din indledende undren kan du derefter formulere en stribe underspørgsmål, der kan hjælpe dig til at finde et svar.

Kan du ikke lige komme i tanke om en god undren, kan du også bare vælge et emne, og så forsøge at lave nogle underspørgsmål som dem, du kan se ovenfor. Men prøv først at overveje, om du ikke kan finde frem til en undren.


Det kræver viden at lave en god problemformulering

Problemformuleringen er som regel ikke særlig lang, som det fremgår af de viste eksempler. Men det kan alligevel godt være svært at lave en problemformulering, især hvis man ikke har prøvet det så mange gange før.

Noget af det, der kan gøre det svært, er, når nogen tror, de kan lave en god problemformulering uden at yde en indsats for det, dvs. uden at læse om emnet.

Du er nødt til at sætte dig ind i dit emne for at lave en ordentlig problemformulering. Hvis du ikke ved noget om dit emne, er det svært for dig at se, hvad der kunne være interessant at undersøge, og du vil heller ikke være i stand til at formulere dine spørgsmål på en præcis måde.

Når du skal orientere dig om emnet, kan du f.eks. starte med at læse de relevante afsnit i dine historiebøger. Opslag i leksika som Nationalencyklopædien og Wikipedia er også en god mulighed.


Historiske spørgsmål på forskellige taksonomiske niveauer

Det dur ikke, at du stiller spørgsmål, som er så simple, at de uden videre kan besvares med en kort opremsning af fakta. Et spørgsmål som ”Hvornår døde Christian den Fjerde?” kan derfor ikke bruges i en problemformulering.

Spørgsmålene skal være mere komplekse, mere indviklede, så det kræver omtanke og arbejde at besvare dem.

Når du arbejder med at finde og udvælge spørgsmål, skal du først og fremmest tænke over, hvad der er det vigtigste at finde ud af om dit emne. Men du skal også have de taksonomiske niveauer i baghovedet, for din problemformulering skal give dig mulighed for at arbejde på forskellige taksonomiske niveauer. Du må ikke bare arbejde på det laveste niveau, det redegørende niveau.

Man skelner som regel mellem spørgsmål på tre taksonomiske niveauer (en taksonomi betyder en rangorden, i dette tilfælde en rangorden af forskellige typer af viden): (1) redegørelse, (2) analyse/undersøgelse og (3) diskussion/vurdering.

Redegørelse
I historie vil spørgsmål på det redegørende niveau typisk være spørgsmål, der kredser om, hvad der skete.

Analyse/undersøgelse
I historie vil det ofte være spørgsmål, der drejer sig om, hvorfor noget skete. På dette niveau drejer det sig om at finde forklaringer og sammenhænge.

Diskussion/vurdering
I historie kan det være spørgsmål, der handler om, hvilke konsekvenser bestemte historiske forhold og begivenheder har haft, og hvilken betydning, det har i dag. Eller det kan være en diskussion af forskellige holdninger til historiske begivenheder, eller en diskussion af forskellige historikeres forklaringer på, hvorfor noget er sket.

Se på listen med eksempler på emner og problemformuleringer fra tidligere år her på siden. Så kan du se, hvad det i praksis betyder.


Du skal lave problemformuleringen sammen med din lærer

I de fleste tilfælde vil det betyde, at du skal lave et udkast til en problemformulering, som din lærer så diskuterer med dig. Er dit forslag ikke helt i vinkel, vil din lærer komme med forslag til ændringer eller selv omskrive problemformuleringen, så den får en form, der kan godkendes.

Når problemformuleringen er lavet og endeligt godkendt af din lærer, er det bare med at komme i gang med det videre arbejde.

Se afdelingen om opgavens form og indhold for informationer om, hvor lang opgaven skal være, hvordan den skal se ud, hvordan man laver noter og litteraturliste m.v.