You are at:

Menu

Snyderi

Hvert eneste år er der elever, der prøver at snyde med deres historieopgave. De copy-paster hele og halve afsnit fra internettet, køber opgaver i opgavebaser på nettet, låner opgaver fra tidligere elever og hvad man nu ellers kan gøre, hvis man ikke kan finde ud af at lave noget selv, eller ikke gider tage sig sammen til at gøre det.

Det er heldigvis ikke så mange. De fleste går trods alt i gymnasiet for at lære noget. Men der er altid nogen. Og de skal lige tænke over følgende.

Lærerne er ikke dumme. De ved godt, at en elev i 1.g ikke lige pludselig er i stand til at skrive som en historieprofessor ved universitetet. Ikke uden snyd i hvert fald. Som regel lugter teksten langt væk af snyd, når nogen har skrevet af.

Lærerne har i øvrigt også adgang til de opgavebaser på nettet, nogle måske kunne fristes til at bruge.

Straffen for snyderi afhænger naturligvis af snyderiets omfang. Men straffen for groveri tilfælde af snyderi er, at du får karakteren -03, som tæller med i din årskarakter. Derudover kan der ske nogle af følgende ting: samtale med rektor, at opgaven skal skrives om, advarsel eller bortvisning fra skolen i en periode.

undgå snyderi!


 You are at: