You are at:

Menu

Noter

Det er vigtigt at lave noter, når man skriver en større opgave. Det er med til at gøre din tekst troværdig. Med noter fortæller du læseren, hvor du har dine oplysninger fra, og du kan skrive bemærkninger, som af en eller anden grund ikke hører hjemme i selve hovedteksten.


To slags noter

Der findes to altså grundlæggende to slags noter. Den vigtigste slags er de noter, der fortæller, hvor du har dine oplysninger fra. De er henvisninger til bøger, artikler og hjemmesider. Her er et eksempel:

1. Peter Ørsted (2000), s. 25.

Noter kan som nævnt også være kommentarer, som man ikke synes direkte skal indgå i hovedteksten som f.eks.:

1. Denne del af af dagliglivet i Rom undersøges nærmere i opgavens afsnit 2.2.


Hvornår laver man en note?

Der skal altid være en note, hvis du har citater eller tabeller og figurer. Det er let at huske.

I andre tilfælde er det lidt vanskeligere. Hvad hvis du nu har skrevet en hel side i din opgave, hvor der ikke er citater eller figurer, men hvor det, du har skrevet, er skrevet ud fra nogle sider, du har læst, i to forskellige bøger?

Ja, så kan du nederst i dit afsnit eller nederst på siden sætte en note, hvor du henviser til siderne i de to bøger, du er blevet inspireret af. Det kan se således ud:

1. Peter Ørsted (2000), s. 25-30 og Louise Jensen (1997), s. 33-37.

Eller du kan skrive:

1. Afsnittet om hverdagslivet i kejsertidens Rom er skrevet ud fra Peter Ørsted (2000), s. 25-30 og Louise Jensen (1997), s. 33-37.

Se også bemærkningerne om at undgå snyderi. De fortæller mere om hvornår og hvorfor, der er brug for noter.

Og husk: Hellere lave en note for meget end en note for lidt!


Hvordan henviser man til en tekst i en note?

Når du henviser til en bog eller en anden tekst, du har brugt, bør du i noten forkorte oplysningerne om, hvad det er for en bog eller tekst. Ellers bliver noterne for store. De fulde oplysninger får man i litteraturlisten.

Brug gerne forfatterens navn og bogens udgivelsesår samt sidetal som her:

1. Peter Ørsted (2000), s. 25.

eller bogens titel og sidetal:

1. Arven fra Rom, s. 25.

Gør én af delene – og gør det konsekvent på samme måde gennem hele opgaven.

Det mest oplagte er at gøre det på den første måde, for så kan læseren gå ind i litteraturlisten, som er ordnet efter forfatterens efternavn, og hurtigt finde alle oplysninger om bogen. Ved bøger uden forfatter må man i sagens natur gøre det på den anden måde.

Lad være med at lave alle mulige hjemmelavede forkortelser som:

1. Arv. fra R., s. 25.

Det ser bare forvirrende ud.

Og linjeangivelser bruger man ikke – med mindre man f.eks. laver en digtanalyse, hvor det er afgørende at kunne henvise til en bestemt sætning. Men det hører til de absolutte undtagelser. I alle andre tilfælde er det nok at angive sidetallet.


Hvordan laver man noter?

Brug tekstbehandlingsprogrammets fodnotefunktion (i Word: Indsæt –> reference/fodnote (lidt forskelligt alt efter hvilken version af programmet, man bruger)), så er der altid styr på nummereringen af noterne.

Noter indsættes, så det lille tal med notehenvisningen står lige efter den sætning, noten hører til. Ikke før sætningen.

Ved figurer og tabeller kan notehenvisningen indsættes lige efter titlen på figuren eller tabellen.


Hvor mange noter skal der være på hver side?

Det kan man ikke give noget fast svar på. Der skal være så mange, som der nu er brug for.

På den anden side: Er der 3-4 noter på de fleste sider i opgaven, og er noterne lavet korrekt, så vil læreren sikkert tænke, at dét med noterne er i orden.

Så mindst nogle stykker på hver side vil være en god ide!

 You are at: