You are at:

Menu

Bilag

Bilag er materiale, der fungerer som dokumentation eller som supplement til opgavens hovedtekst. Det kan f.eks. være tabeller, kort eller kilder.

Det kan godt være relevant at have bilag i et studieretningsprojekt.

Har du lavet din egen spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med projektet, kan du bringe spørgeskemaet som et bilag.

Måske spiller en kilde, som du selv har fundet frem til, og som din historievejleder ikke kender, en central rolle i din opgave. Så kan du vælge at bringe dem som bilag til opgaven.

Det kan også være, du har nogle kort eller tabeller, som fylder for meget inde i selve opgaven, eller som du af tekniske grunde ikke kan få placeret i din hovedtekst. Så kan de komme med i et bilag allerbagerst i opgaven.

Men overdriv nu ikke!

Der bør kun være bilag i et begrænset og nødvendigt omfang. Det skal være ting, der er vigtige for opgaven. Ting som du bruger til noget i opgaven. Du må ikke bare plastre opgaven til med forskellige ”spændende” tekster om emnet, du har fundet på internettet. Her er en henvisning til materialet nok.

Vær også opmærksom på, at du som udgangspunkt skal kunne indsætte dine bilag i det samlede dokument med din opgave, som du skal aflevere i PDF-format.

 You are at: