You are at:

Menu

Gode råd

Om arbejdsprocessen

Gå i gang med arbejdet i god tid. Vent ikke med at lave noget til skrivedagene!

Kom hurtigt i gang med at finde materiale og begynd at kigge på det – også selvom du måske har travlt med mange andre ting.

• Sørg for, at du ikke hænger fast i læsningen. Kom i gang med at skrive så tidligt som muligt (jf. nedenfor).

Prøv også at arbejde med opgaven i de dage, hvor du skal i skole. På den måde tænker din hjerne videre over opgaven også i perioden mellem de to egentlige skrivefaser. Du skal selvfølgelig forsøge at lave dine lektier, men siger du til en lærer, at du desværre ikke har fået læst så grundigt til et modul, fordi du sad og skrev på din SRP-opgave, så vil de fleste lærere have forståelse for det.

• Har du erhvervsarbejde eller andre aktiviteter ved siden af gymnasiet, der tager din tid, så hold pause fra det, mens du laver dit studieretningsprojekt. Projektet er en del af din studentereksamen, så det skal prioriteres højest. Kæresten kan også godt nøjes med lidt mindre opmærksomhed i skrivefasen. Der må ikke være andet, der tager din tid.


Skriv mens du læser – tænk mens du skriver

Hvornår skal man starte med at skrive? Svaret er: Hurtigst muligt.

Naturligvis skal man have et minimum af viden, for at man kan skrive noget. Men grundlæggende bør man gå i gang med at skrive notater om sit emne samtidig med, at man begynder at læse om det. (Ikke til alt, hvad man læser, naturligvis, men til de ting, man falder over, som man tror, man kan bruge til opgaven. Ting, man ikke tror, man kan bruge, skal man bare springe hen over og ikke spilde tid på.) På den måde bliver arbejdet en vekselvirkning mellem læsning og skrivning.

Det første, man skriver, er ikke nødvendigvis særlig godt. Man skal ikke regne med, at det kommer med i den færdige opgave. Men så er man i gang. Både med at skrive og med at tænke. Man tænker nemlig bedre og mere struktureret, mens man skriver.

skriv så meget som muligt så hurtigt som muligt. Du kan senere rette til, skrive om og kassere. Det kommer man altid til at gøre.

Der er også en anden god grund til at komme hurtigt i gang med at skrive. Det nytter nemlig ikke noget, at du læser hundredevis af sider uden at skrive noget ned – når du senere vil til at skrive, bliver du nødt til at læse det hele forfra, for så kan du ikke huske det store fra det, du har læst.

Så kom i gang med at skrive så hurtigt som muligt!


Lad opgaven vokse frem af dine noter

Det kan være en god ide hurtigt at lave en disposition for opgaven – altså en oversigt over de afsnit, der skal være. Også selvom du sikkert kommer til at justere den lidt undervejs.

Opret derefter et tekstbehandlingsdokument for hvert hovedafsnit til dine noter eller et samlet dokument med overskrifter, der følger dispositionen. Når du så under din læsning falder over noget godt om dit emne, kan du enten skrive lidt om det med det samme i det afsnit, hvor du har brug for oplysningerne, eller lave en besked til dig selv i det relevante afsnit, hvor du f.eks. skriver: ”Se mere om Jensens forsøg i Hansens bog, s. 12-15.” Så ved du, hvor du skal søge, når du arbejder videre med opgaven.

Skriv ned med det samme, når du får en god ide. Og skriv gerne så meget som muligt. Det kan være alt muligt: ideer til materiale, sætninger eller hele og halve afsnit. Det er vigtigt at få ideerne ned på papir, lige når man får dem. Det er nemlig ikke sikkert, de dukker op igen.

Du vil også opdage, at hvis du på den måde løbende under dit arbejde og din læsning laver noter og skriver sætninger og større eller mindre dele af afsnit, så vil du allerede have lavet en stor del af arbejdet, inden du går i gang med den koncentrerede skrivefase til sidst. Opgaven vil langsomt være vokset frem af dine notater.


Når du laver opgaven så husk

• Hvis du i indledningen har nævnt, at du vil gøre bestemte ting (undersøge bestemte spørgsmål, anlægge bestemte synsvinkler m.v.), så sørg for at få det hele gjort i opgaven.

• Pas på med at bringe udokumenterede påstande. Jo mere argumenterende og veldokumenteret, du skriver, jo bedre. Hvordan gør du så det? Det gør du f.eks. ved hele tiden at belægge dine synspunkter i opgaven med henvisninger til udsagn i kilder og tekster (citér!), til undersøgelsesresultater eller til teorier og argumenter fra bøger og artikler.

• Vær omhyggelig med at lave noter, hvor det er relevant.

• Brug så selvstændigt et sprog som muligt. Undgå for stærk afsmitning fra det materiale, som du bruger. "For stærk afsmitning" er det samme som snyd.

• Gør dig umage! Også med den måde du formulerer dig på. Sørg for, at dit sprog er præcist, og din tegnsætning er i orden.

• Er du ikke nogen ørn til at stave, så brug tekstbehandlingsprogrammets stavekontrol. Stavekontrollen fanger ikke alle fejl, men mange af dem.

• Prøv at skrive din opgave i et nøgternt, videnskabeligt sprog. Undgå talesprog, og lad være med at være morsom. Teksten skal være tør, grundig og saglig. Hvis du vil have en ide om, hvad det vil sige, så kig i en samfundsfagsbog eller historiebog (hvis du skriver i et af de to fag – ellers en bog fra de fag, du arbejder med) og forsøg at skrive på samme måde.

• Undgå at bruge andre forkortelser end de mest almindelige (osv., jf., FN, NATO m.v.). Har du alligevel undtagelsesvis brug for at gøre det, så forklar forkortelsen i en parentes, første gang du bruger den.

• Dine afsnit skal læses igennem og rettes til flere gange for at blive gode. Skriv og gennemskriv igen.


Inden du afleverer

• Husk at læse grundigt korrektur på opgaven, inden du afleverer den. Du er naturligvis træt, når du har sat det sidste punktum, men springer du korrekturlæsningen til sidst over, kan der være mange småfejl, du ikke fanger. Og det kan lige præcis være det, der koster dig en bedre karakter.

• Når du er færdig med opgaven, er det en god ide at kigge på problemformuleringen igen og spørge dig selv, om du nu også har svaret på det hele og om det fremgår tydeligt af din opgave, at du faktisk har svaret på alle spørgsmål.

• Hold også opgaveformuleringen op imod konklusionen. Er det, du skriver i din afslutning, et dækkende svar på de spørgsmål, du fik stillet i din opgaveformulering?

 You are at: