You are at:

Menu

Eksempel på kildekritiske overvejelser

Det er vigtigt, at man i en SRP-opgave med historie viser, at man kan tænke ved hjælp af nogle af de kildekritiske begreber.

Som allerede nævnt behøver man ikke for hver kilde gennemgå alle de kildekritiske begreber fra ende til anden, men man kan fx skrive noget om nogle af de centrale kilder, man bruger. På den måde viser man censor, at man har tænkt over sine kilder. Når man har gjort det, kan man gå i gang med at bruge kilderne til at fortælle, hvad der skete, citere fra dem m.v.

Her er et eksempel på, hvordan det kan gøres. Eksemplet stammer fra en SRP-opgave om USA's kup mod den demokratisk valgte præsident Mossadeq i Iran i 1953.

Eleven skriver sine kildekritiske overvejelser i indledningen til et afsnit om USA's rolle i kuppet, hvor kilderne bliver brugt.

"Dette afsnit vil beskæftige sig med, hvilken rolle USA og CIA spillede i kuppet. Jeg vil tage udgangspunkt i flere forskellige CIA dokumenter, der omhandler tiden op til episoden og de overvejelser der blev gjort.

De fleste af de anvendte kilder er skrevet af Donald N. Wilber, som var en af hovedplanlæggerne bag kuppet. De stammer fra en 200-sider lang rapport skrevet i marts 1954. Rapporten fungerede som en redegørelse for kuppet med en afsluttende evaluering. Dokumentet fungerede som information, der kunne tages til overvejelse ved fremtidige operationer.

Det var aldrig meningen, at dokumentet skulle offentliggøres, men det blev lækket til New York Times. Dette gør, at man kan forvente en høj grad af ærlighed, da dokumentet var beregnet til internt brug, og man derfor har inkluderet mange vigtige detaljer, som man ikke nødvendigvis ville præsentere for offentligheden. Havde kilden været udgivet af CIA selv, kunne man forvente, at dele af rapporten, der beskrev episoder af operationen, der ville sætte USA i dårligt lys, havde været censureret. At rapporten er skrevet af CIA selv gør naturligvis, at der er repræsenteret et indefra synspunkt. Indefra synspunktet gør, at kildens billede af blandt andet Mossadeq og de interne konflikter i landet ikke nødvendigvis stemmer overens med, hvordan situationen reelt forholdt sig.

Det faktum at kilden er en førstehåndskilde, nedskrevet under et år efter kuppet, giver den et stort præg af troværdighed, da erindringerne stadigt har været friske, da de blev nedskrevet og at personen der nedskrev dem desuden havde en enorm indsigt i operationens forløb. Derfor er det også hovedsageligt denne rapport, jeg tager udgangspunkt i.

Den anden rapport, jeg tager udgangspunkt i, er skrevet noget senere, i 1998 af en CIA-historiker. En stor del af dokumentet mangler, da det er udgivet af CIA selv under Freedom of Information Act og er blevet gjort offentligt under CIA’s egne vilkår. Selvom dette er en andenhånds kilde skrevet mange år efter selve kuppet og derfor har en mindre grad af troværdighed, bidrager den stadig med interessante og vigtige detaljer, som ikke er nedskrevet i Wilbers rapport. Rapporten er ekstremt censureret med hele sider af tekst, der er overdækket. Grundet den sene nedskrivning og den ekstensive censur vil jeg hovedsageligt anvende denne rapport som supplement til Wilbers rapport."


Det ovenstående er et godt eksempel på, hvordan man i en opgave kan demonstrere kildekritisk bevidsthed.
 You are at: