You are at:

Menu

Tag backup undervejs

Det er dumt at skulle skrive sin SRP helt om, hvis der sker noget med ens computer undervejs i arbejdet med opgaven.

Sørg derfor for løbende at tage backup af dit tekstdokument.

Der er mange måder at gøre det på. Her er en nem måde.

Hver dag, når man slutter arbejdet med opgaven, gemmer man en kopi af opgavedokumentet og giver den et filnavn som fx: SRP-opgave-1012.doc

1012 er datoen (10. december), hvor man har gemt den.

Herefter skal du maile filen som en vedhæftet fil til din egen mailadresse, eller du kan uploade filen til dig selv under dokumenter i Lectio. Du kan også gemme den på fx Dropbox eller GoogleDrev.

På den måde ligger der en sikkerhedskopi fra hver dag oppe i skyen, hvis noget går galt.

Næste dag gemmer du igen filen, når du slutter dit arbejde, denne gang med navnet… ja, du har nok gættet det: SRP-opgave-1112.doc

Den er en god ide, at du laver en ‘gem som’-kopi, så du hele tiden skriver videre på opgaven i det samme dokument på din egen computer og ikke ved en fejl kommer til at arbejde videre i et gammelt dokument, og det er vigtigt, at du tilføjer datoen til navnet på din ‘gem som’-kopi, så du har styr på, hvad der er den nyeste sikkerhedskopi.

Hvis du tager backup på denne måde, kan du højst miste en dags arbejde, hvis du får problemer med computeren. Og kommer du ved en fejl til at slette noget, du ikke skulle have slettet, kan du måske finde det i en af dine sikkerhedskopier.

Brug de to minutter, det tager, hver dag på at tage backup. Det er bittert ikke at have gjort det, hvis uheldet er ude.

 You are at: