Mørklægningsplakat.

Sporvogn kører gennem det mørklagte København.

Mørklægning

Der var bælgmørkt i de danske byer om aftenen og natten under besættelsen. For at bombemaskinernes besætninger ikke skulle kunne se byerne fra luften, var der indført mørklægning. Alle vinduer blev dækket til med sort papir, mørkt stof eller særlige mørklægningsgardiner, så der ikke kunne trænge lys ud. Udendørs belysning blev slukket eller skærmet af. Bil- og cykellygter blev også dækket til, så der kun var en smal spalte, lyset kunne komme ud af.

Kantsten, lygtepæle og rækværker blev malet hvide, så de var lidt lettere at få øje på, og fodgængere blev i besættelsens første tid pålagt at gå med lyst overtøj eller bære hvidt armbind. Alligevel gik folk og snublede i mørket. Det var heller ikke let at komme af bussen eller sporvognen på det rigtige sted, når man ikke kunne se, hvor man var henne!

Mørklægningsbekendtgørelsen studeres nøje på en husmur i Viborg den 9. april 1940. Mere end fem år skulle der gå, før mørklægningen igen blev ophævet – den 5. maj 1945.

Mørklægningsgardin sættes op.

Husvagt påtaler mangelfuld mørklægning.

Bøde for mangelfuld mørklægning.

Trafikregler under mørklægningen. Læs pjecen!