Dansk officer ved en ueksploderet bombe.

Ved angrebet på B&W blev to fabrikker, der lå ved siden af af B&W, en sukkerfabrik og en lommetørklædefabrik, også ramt. Her er det lommetørklædefabrikken, der brænder.

Bombningen af B&W

Det vigtigste luftangreb mod en dansk fabrik fandt sted den 27. januar 1943 og ramte Danmarks største virksomhed, Burmeister & Wain i København. Otte britiske bombefly angreb B&W’s dieselmotorfabrik på Christianshavn, der var under mistanke for at producere tyske ubådsmotorer. Bomberne faldt ikke bare på selve fabrikken men også i de omkringliggende beboelseskvarterer. Otte mennesker blev dræbt, 68 blev såret og mere end 2.000 beboere på Islands Brygge måtte forlade deres hjem, mens bomber, der ikke var eksploderet, blev demonteret.

I London betragtede man B&W som det vigtigste danske industrimål, men man mente ikke, at den krigsøkonomiske betydning alene kunne retfærdiggøre et angreb. Når B&W alligevel blev angrebet, var det fordi man ønskede at styrke den danske befolknings moral og kampvilje.

Man har tidligere ment, at angrebet blev gennemført for at vise befolkningen, at britiske luftangreb mod fabrikker, der arbejdede for tyskerne, kostede flere civile ofre end modstandsbevægelsens sabotage, så man derigennem kunne øge befolkningens sympati for sabotagen. Men det er altså ikke rigtigt.

Bomben fires ned fra en lejlighed på Islands Brygge.

Løbeseddel udsent dagen efter angrebet på B&W.

Hyldestsang til Royal Air Force lavet efter angrebet på B&W.