Skriveopgaver
Her et lille udvalg af skriveøvelser, man kan lave i historie og samfundsfag. Mange af opgaverne er klassikere, brugt gennem mange år af forskellige lærere. Der fokuseres på øvelser, som jeg selv har brugt eller vil bruge i undervisningen. Listen vil løbende blive udbygget.
Hurtigskrivning
5 minutters hurtigskrivning om et emne, et begreb eller en problemstilling, som læreren skriver op på tavlen. Man må ikke stoppe op under skrivningen, ikke tænke over formuleringerne. Hurtigskrivningen bør ikke samles ind efterfølgende – det er for dem selv, de skriver – men bed gerne eleverne om at fortælle fra indholdet.Koncentratskrivning 1
Eleverne laver en kort sammenfatning af, hvad en tekst eller et problem handler om.Koncentratskrivning 2
1. Læs en tekst.2. Læg teksten væk og skriv efter hukommelsen ned, alt hvad du kan huske fra teksten (med fokus på det centrale i teksten).
3. Se på det, du har skrevet og kig igen i teksten, du skulle læse. Er det, du har skrevet, en god sammenfatning af det centrale? Lav forbedringer og tilføjelser i det, du har skrevet, så det bliver en endnu bedre sammenfatning af det vigtigste i teksten.
(Skriveøvelsen bygger på read-recite-review teknikken. Opgaven i øvelsen (punkt 2) kan vinkles forskelligt alt efter, om det fx er en kilde, der skal læses i historie, eller en tekst i samfundsfag med argumentation for eller imod et synspunkt, der arbejdes med. Det skrevne kan efterfølgende bruges af eleverne til fremlæggelse i par, diskussion i klassen eller det kan uploades til kontrol af indsatsen.)
Hvad tror jeg, jeg ved?
Lad eleverne skrive, hvad de tror, de ved om et emne (fx: "hvorfor er der en konflikt mellem palæstinensere og israelere?" eller "hvorfor er nogle mennesker arbejdsløse?"). Det kunne f.eks. være 5 eller 10 minutters skrivning, derefter 5 minutters pardiskussion, efterfulgt af en opsamlende klassediskussion. God 'emneåbner'. (Man kan også tilføje et spørgsmål mere: "Hvad vil jeg gerne vide om emnet?", så læreren kan få øjnene op for, hvad eleverne mangler viden om.)Begrebsleksikon
Eleverne får fx 10 minutter til at opliste og kort forklare de vigtigste begreber i dagens modul, i dagens lektie eller i et helt forløb.Lille analyseopgave
Småskrivning kan også være små velafgrænsede opgaver knyttet til en tekst, en tabel eller en figur. Giv fx eleverne en tabel eller en lille tekst samt et (evt. to-tre) små spørgsmål som: "Hvad kan man ud fra tabel x.x sige om sammenhængen mellem erhverv, køn og partivalg?" Eller: "Hvad er de centrale mønstre, tabellen viser om…?“. Eller: "Hvad er tekstens centrale påstande, og hvilket belæg gives der for dem?" Sæt tid på, fx 5 eller 10 minutter alt efter materialets omfang og sværhedsgrad.Se mønstre i en tabel og lav hypoteser, der kan forklare mønstrene
I familie med den lige nævnte opgave er, at man kan give eleverne en tabel, og så skal de finde tre centrale mønstre, man kan se i tabellen og formulere tre hypoteser, der kan forklare, at mønstrene ser ud, som de gør. (Her kan man evt. benytte nogle af de hypoteseopgaver, der findes i de skriftlige eksamensopgaver i samfundsfag.)Tabelopgave
1. Hvad handler tabellen om?2. Hvor stammer datamaterialet fra (fra hvilken type undersøgelse)?
3. Hovedresultat(er) + belæg
4. Interessante delresultater + belæg (10 min.)
Begrebsopgave
Forklar begrebet… [fx flexicurity, den parlamentariske styringskæde]. (5 minutter.)Redegørelse for indholdet i en tekst
En form for tænkeskrivning, som kan hjælpe til en bedre og mere systematisk forståelse af en tekst.Skriv svar ned på de følgende spørgsmål. (Husk at I skriver for jer selv. I skal bruge jeres energi på at tænke struktureret og forstå teksten. Det skrevne skal være klart og præcist, men det er lige meget, om det "lyder godt", om kommaerne er korrekte osv.)
1. Hvem er tekstens forfatter? Hvor stammer teksten fra? Hvornår er den fra?
2. Hvad er tekstens emne? Hvad handler teksten om?
3. Hvad er tekstens hovedpåstand(e)?
4. Hvilke argumenter bruger teksten for sine hovedpåstande?
I nogle tilfælde kan det også være relevant at svare på: 5. Er der vigtige begreber nævnt i teksten?
Hvad er det vigtigste i teksten?
Efter læsningen af en tekst får eleven fem minutter til skriftligt at formulere, hvad det vigtigste i den læste tekst er.Forstå og husk indholdet i en lærebogstekst
Denne lidt større øvelse er baseret på den amerikanske SQ3R-strategi for tilegning af indholdet i lærebogstekster (SQ3R: survey, question, read, recite, and review).Tankegangen bag SQ3R er, at man får en bedre forståelse af lærebogstekster og husker deres indhold bedre, hvis man ikke bare kaster sig bevidstløst ud i læsningen, men i stedet anlægger en strategi, hvor der er tre faser: (1) overvejelser før læsningen, (2) læsningen, (3) efterbehandling af læsningen. Recite-delen af efterbehandlingen kan gøres skriftlig i stedet for bare som en mundtlig genfortælling. På den måde kan metoden også blive til en lille skriveøvelse.
1. Overblik (survey)
Dan dig et overblik over, hvad teksten handler om ved at bladre den igennem og skimme overskrifter, fremhævede begreber og figurer. Noter ned, hvad teksten ser ud til at handle om.
2. Tekstens spørgsmål (question)
Prøv ved at skimme overskrifterne og teksten hurtigt igennem at finde ud af, hvad de centrale spørgsmål, teksten handler om, er. Hvilke spørgsmål, giver teksten svar på? Skriv dem ned.
3. Læsning af teksten (read)
Læs nu teksten, men læs den aktivt, med henblik på at finde svarene på de spørgsmål, den rejser, og ikke bare tilfældigt. Led efter noget i teksten. Det kan være svar på de spørgsmål, du har skrevet ned. Det kan være efter andre spørgsmål, den svarer på. Det kan være efter tekstens hovedpointer eller hovedpåstande. Det kan være vigtige begreber, teksten forklarer. Det kan også nogle gange være, om teksten har en bestemt tendens, om den er farvet af bestemte synspunkter. Er det en længere tekst med mange afsnit, kan du læse et afsnit og gå til punkt 4 (genfortælling) og når du har lavet punkt 4 gå tilbage og læse næste afsnit.
4. Genfortælling (recite)
Genfortæl herefter hovedpointerne i teksten (afsnittet) med fokus på de spørgsmål, du har fundet ud af, teksten handler om. Hvad er det centrale, teksten fortæller? Hvilke svar giver teksten på de stillede spørgsmål? Gør det fra hukommelsen, ikke ved at kigge i teksten. Du husker tingene bedre, når du aktivt skal genkalde dem fra din hukommelse. Skriv din genfortælling af tekstens (afsnittets) hovedpointer og svar på spørgsmål ned.
5. Gennemgå (review)
Gennemlæs det, du har skrevet om teksten og lav forbedringer i noterne ved at kigge på teksten igen. Er der afsnit af teksten, du ikke har forstået? Er der spørgsmål, du ikke har kunnet finde svar på? Er der andre pointer i dine noter om teksten, som ikke er ordentligt forklaret? Så gennemskriv dem og gør dem bedre. Prøv at få noterne til at give et præcist og sammenhængende billede af det centrale i den tekst, du har arbejdet med.
Lav en model
Eleverne får 10 eller 15 minutter til at lave en model, som viser de faktorer, der kan forklare noget. Fx: "Lav en model, der viser, hvad der får vælgere til at stemme på et bestemt parti".Argumentér for / imod en faglig påstand
Tag en påstand, fx: "Når der er økonomisk krise, må staten skære ned på sine udgifter", og lad eleverne skriftligt argumentére for eller imod påstanden med brug af faglig viden. Sæt tid på fx 5 eller 10 minutter. (Giver man eleverne mere tid, kan de få mulighed for at søge viden om økonomiske sammenhænge. Får de kun kort tid, må de trække på den viden, de kan huske, de har.)Argumentér for / imod et synspunkt
Giv eleverne et synspunkt (fx: "Det vil være bedst for Danmark at melde sig ud af EU") og lad dem skriftligt argumentere for eller imod synspunktet. Skriveøvelsen kan også laves med en politisk påstand i form af et citat fra en politiker eller et kort klip fra en TV-debat. Sæt tid på fx 5 eller 10 minutter. (Giver man eleverne mere tid, kan de få mulighed for at søge viden om økonomiske sammenhænge. Får de kun kort tid, må de trække på den viden, de kan huske, de har.)Diskussion og vurdering
De to øvelser, hvor eleverne skal argumentere for eller imod noget, kan også laves som en diskussions- og vurderingsøvelse, hvor de ikke skal tage parti, men skal opliste både argumenter for og imod noget, evt. med krav om, at de selv til sidst skal tage stilling til, hvilke argumenter og hensyn der vejer tungest.Tankeeksperiment
Man kan også lave småskrivning om hypotetiske eller kontrafaktiske spørgsmål, både i samfundsfag og historie.Fx: "Hvad ville den danske regerings politik på området X være, hvis det var den nuværende opposition, der havde regeringsmagten? Og hvorfor?" Eller: "Hvad ville der være sket, hvis England havde sluttet fred med Hitlers Tyskland i sommeren 1940?"
Tekstens spørgsmål og svar
Giv eleverne en tekst og lad dem skrive ned, (a) hvad de centrale spørgsmål, teksten rejser, er, og (b) hvilke svar teksten giver på spørgsmålene.Argumentationsanalyse
Vis Toulmins argumentationsmodel på tavlen og forklar den kort for eleverne. Giv derefter eleverne en tekst og lad dem skrive (fx 10-15 minutter) om, hvad der er tekstens centrale påstande, og hvordan teksten argumenterer for dem. De skal skrive ud fra Toulmins model med brug af dens begreber.Hvad mener jeg om…?
I samfundsfag er det vigtigt, at eleverne reflekterer over deres egne holdninger til politiske spørgsmål. Småskrivning er et velegnet redskab til det. En opgave kan fx lyde: "Hvad mener jeg om… [fx Danmarks medlemskab af EU, klimaforandringerne, skat, kontanthjælp m.v.], hvorefter eleverne skriver 5 eller 10 minutter om det. Bagefter kan de evt. forklare, hvad de har skrevet, for en partner eller i plenum.Jeg synes, det er for galt at…
Man kan også lave en mere fri udgave af opgaven, hvor eleverne skal udtrykke deres egne holdninger. En slags "holdningsfristil". Eleverne får 10 eller 15 minutter til at skrive om noget i samfundet eller fra det politiske system, som de synes er for galt. Noget, der optager dem og måske også ophidser dem. De skal forklare, hvad der er galt. Hvorfor de er ophidsede over det. Og hvad de mener, der bør gøres ved det.Hvad kan man gøre for at løse…?
I samfundsfag diskuterer man også forskellige mulige løsninger på samfundsmæssige problemer og udfordringer. For at styrke elevernes evne til at tænke kreativt og løsningsorienteret, kan man lave små skriveøvelser, hvor man stiller et spørgsmål som: "Hvordan kan man sikre, at flygtninge bliver bedre integreret i det danske samfund?", "Hvordan kan man reducere fattigdommen i Danmark?" eller "Hvordan kan man afskaffe arbejdsløsheden?". Eleverne skriver 5 eller 10 minutter om det. Bagefter kan de evt. forklare, hvad de har skrevet, for en partner eller i plenum.Se en TV-debat eller et TV-interview
Skriv ned hvilke spørgsmål der rejses.Skriv i hovedpunkter ned, hvilke argumenter der fremføres.
Find ideologien
Lad eleverne læse en politisk tekst eller en politisk tale.Skriv, hvilken ideologi, teksten er udtryk for. Kom med eksempler og underbyg dine påstande med citater fra teksten.
Design din egen undersøgelse
Eleverne skal formulere et eller flere spørgsmål, det kunne være interessant at undersøge indenfor det emne, der arbejdes med for tiden, og de skal derefter skitsere, hvordan man kunne lave en undersøgelse, der kunne give svar på spørgsmålene. Tid fx 10 minutter.Lav en tidslinje
I historie er det oplagt er sætte eleverne til at lave en tidslinje, hvor de på fx 10 minutter oplister de vigtigste begivenheder i forbindelse med det emne, klassen arbejder med. Bagefter kan eleverne i par eller plenum forklare, hvorfor de har valgt netop disse punkter.Hvad er det vigtigste, jeg har lært?
Efter et modul (eller et forløb) stiller man sig spørgsmålet: "Hvad er det vigtigste, jeg har lært?" Skriv i to minutter (eller mere). Sammenlign bagefter med andre på holdet."Exit ticket"
Eleverne skriver i de sidste fx fem minutter om noget, de har lært i modulet.Fx: "Hvad er det vigtigste, jeg har lært i dagens modul?"
De kan også forklare centrale begreber fra modulet, besvare spørgsmål, læreren skriver på tavlen, eller skrive deres egen vurdering af en problemstilling.
Småskrivning til fremme af elevernes metakognition
Småskrivningen kan også bruges til at arbejde med elevernes metakognition ved at fokusere på spørgsmål, der handler om læringens processuelle side. Et enkelt eller nogle få spørgsmål udvalgt blandt de nedenstående kan i så fald udgøre skriveopgaven.Hvad ved jeg allerede om emnet?
Hvorfor arbejder jeg med det her? Hvorfor er emnet vigtigt?
Hvad skal jeg gøre for at lære noget om dette emne?
Hvad har jeg egentlig lært? Hvad kunne jeg i forvejen, og hvilke erfaringer er nye?
Hvad har fungeret godt og hvad skidt? Og hvorfor?
Hvornår har det været sjovt og hvornår kedeligt? Hvorfor?
Hvordan har min indsats været?
Hvad skal jeg gøre anderledes næste gang?
Hvilke arbejdsformer lærer jeg mest ved – og hvornår får jeg ikke så meget ud af det? Hvorfor?
Hvad kan jeg gøre for at lære mere?
Kildeopgave i historie
Der udleveres en kilde til eleverne. Herefter får de et afmålt stykke tid, fx 20-25 minutter, til at læse kilden og skriftligt svare på følgende spørgsmål:1. Hvad er det for en kilde?
Hvem har lavet den? Hvilken slags kilde er det? Hvornår er den fra m.m.? (Husk at google ophavsmanden/-kvinden/-organisationen og evt. andre vigtige personer og steder i kilden.)
2. Hvilken situation er den blevet til i?
Står måske ikke i selve kilden, men af og til i en lille indledning. Andre gange skal man tænke sig til det eller google det. Men det er godt at vide lidt om den historiske situation, den stammer fra (den historiske kontekst, med et fint udtryk).
3. Hvad fortæller kilden, og hvad er det centrale, der står i den?
Find ud af, hvad det de vigtigste påstande/oplysninger er. Citér gerne.
4. Hvad kan vi bruge kilden til i forbindelse med det, vi arbejder med?
Hvad kan kilden bruges til i forbindelse med det emne eller de spørgsmål vi gerne vil have svar på? Hvad fortæller den os? Hvad er det vigtigste, den viser os?
5. Er det en god kilde til det?
Er den repræsentativ? Typisk? Kan vi stole på oplysningerne i den? Hvorfor/hvorfor ikke?
Hvad er kilden en god kilde til, og hvad kan den (måske) ikke bruges til at vise?